traditioner

I går fandt jeg min notesbog frem. I den findes mange gode oplysninger, der er værd at gemme på. I denne bog noterer jeg blandt andet hvad der skal købes af julegaver og til hvem og især fra hvem. Jeg står også for juleindkøbene fra børnenes farfar. Selvom vi ikke er mange i vores familie, så er der jo ting og sager der skal holdes styr på...
..og styr på traditionen i forhold til marmeladelavning og pandekager, det har både Ditte og Jeppe. Så da jeg i sidste uge begyndte at tale om, at jeg nok snart skulle have lavet en ny portion marmelade, lød det fra begge i kor "så skal vi have pandekager"...
..frem kom jordbær og rabarber og der blev lavet marmelade. 13 glas blev der denne gang...så vil det være forår næste gang vi skal have pandekager, og jeg skal lave marmelade igen.
Vi glæder os allerede, både til forår og pandekager...

Dette billede kunne hedde" øv jeg fik ingen pandekager", men nej det ville være billedmanipulation.
Det er Eddie der er i gang med at støvsuge (dagen derpå) og Peter hader den lyd...

En bekendelse..

...det der med madlavning og mig, er ikke lige sagen. I går fik vi torsk i peber rodssovs, med kartofler og gulerødder...og det var ( som sædvanlig ) Eddie der havde lavet vores aftensmad. Det er også Eddie der sørger for morgenmad og ikke mindst madpakker til hele familien....og det er jeg så glad for.

Da vi for snart 22 år siden lærte hinanden at kende, måtte jeg jo invitere på aftensmad....

Hvad kunne jeg dog ty til...tænkte jeg.

Koteletter i fad.

Den gik rent ind.

Næste gang jeg skulle have Eddie på kærestebesøg skulle jeg jo igen lave mad.

Hvad kunne jeg dog ty til...tænkte jeg.

Koteletter i fad.

Også den gik rent ind....

MEN

Da jeg gentog succesen for tredie gang, var der noget der dæmrede for Madsen.....

Hun kan ikke lave mad....

Det kan jeg vel nok, men synes ikke liiiiige det er så sjovt...

Så var det jeg hørte på hvad min mor havde sagt...."Ros ham, for madlavningen"

Som sagt så gjort

og

Eddie har lavet mad siden

og han er så god til det

Jeg håber han vil blive ved

for ellers bliver det til

Koteletter i fad (igen)

tilbage til festen

Vi var jo til fest hos Mette og Bjarne.....ikke mere om den fest, derimod mere om deres interiør!!!

Hos Mette og Bjarne hænger et broderi, som jeg synes er så smukt..jeg må se på det hver gang jeg er på besøg i deres hjem.

Så vidt jeg husker, er det en autist der har broderet det ( korriger gerne Mette).

Det er syet så flot og med en masse farver, kanter og overhovedet ikke i system.

Det er det jeg kan li´.

Der blev bagt.

Der blev bagt "Nele´s småkager". Nele er min kusine, og hun er bare eminent til at bage. Et år havde hun lavet småkager, som bare smagte himmelsk. I grunden tror jeg det er en ganske almindelig specieopskrift,...
..men i stedet for at skære ud i små sirlige skiver, tages en lille smule dej, der rulles til en kugle og trykkes flade..
Jeg udnyttede lige at Jeppe er hjemme på "sygeorlov". Jeppe fik jobbet at tage småkagerne af pladen og lægge dem til afkøling.
Da småkagerne var blevet kolde, blev der dyppet i smeltet chokolade....

så var det kun at vente til chokoladen var stivnet.

Nogle af småkagerne blev prøvesmagt af håndværkerne, resten lagt i glas. Jeg er spændt på, hvor længe det holder?

Jeg lovede Jacob, vores ene tømre, at opskriften blev lagt ud på bloggen, den er som følgende.

250 gr mel

200 gr smør

75 gr flormelis

2 dl hakket chokolade

1½-2 tsk vanilie

Alt blandes og rulles til en pølse

skæres ud , rulles, trykkes til småkager

Bages ved 200 grader 5-10 minutter

Dyppes i smeltet chokolade når de er kolde

Det kan svare sig at lave dobbelt portion :-)

Denne bog..

..har jeg indimellem med hjem, fra Sorø Bibliotek, i rigtig lang tid. Den er godt slidt, og det er blandt andre mig der har slidt godt og grundigt på bogens blade. Det er en strikkebog, og et ene mønster er bare flottere end det andet.
Jeg ser for mig den ene vante efter den anden ...færdig strikket, men jeg har endnu ikke strikket en eneste en...Jeg tænker også at disse mønstre kan omsættes til de flotteste sweatre, men heller ikke det har jeg fået gjort.
Jeg bladre og bladre...genlåner og genlåner..de to gange jeg nu kan genlåne. Så kommer bogen retur til Sorø Bibliotek. I går ledte jeg efter den igen, kunne i første omgang ikke finde den på hylden. Panikken greb mig, var den udlånt, var den væk, eller i værste fald var den blevet kasseret uden jeg viste det???

Jeg måtte søge den i Bibliotekets base, reservere den, for så lidt senere lige at gå ovenpå i "håndarbejde" og så finde den...jeg tror nissen havde været på spil.
Jeg har besøgt antikvariater der hvor jeg har været på ferie...uden held
Skrevet til forlaget ...uden held.
Så hvis en eller anden støder på denne bog et eller andet sted...
KØB
(til mig altså ;-))
og jeg refundere alle udgifter

Vores gamle trappe

Da vi flyttede ind i det her hus for snart 11 år siden, så trappen til førstesalen, slet ikke sådan ud. Den var lige så stejl, men ikke beklædt med kork på trinene. Trappetrinene var af træ og der var slidt spor i begge sider. Et spor op og et spor ned. Når vi gik op ...ingen problemer, men når vi skulle ned, gik det helt galt. Trappetrinene var meget glatte, så vi faldt på skift ned, næsten helt oppe fra.. Børnene var jo ikke mere end 2 og 6 år gamle, så der lød indimellem nogle højlydte skrig. Det der slog hovedet på sømmet, var da Eddie tog turen nedad, og med en spand maling i den ene hånd...så da han var færdig med at male Dittes værelse (GULT) kom turen til trappen. Nu er det meningen at denne her stejle trappe skal helt væk, for der skal en ny op uden i vores gang ved hoveddøren. Under den gamle trappe er der lige nu et lille toilet med håndvask, tanken er at når trappen er væk, vil det give plads til en bruser også...På denne måde mener vi at have "fremtidssikret" vores hus..sådan at skulle det ske, at vi ikke kan komme op ad trapper( en gang om 50 år) kan vi forblive i stueplan.

Pt bliver trappen i øvrigt brugt til opmagasinering af diverse mere eller mindre uundværlige ting.

Jeg fik en snak ...

..med familien, der har det mest julepyntede hus i Sorø. Jeg har i dag gået tur med Janet, en af mandagspigerne, men vi nåede ikke her forbi....det gjorde jeg til gengæld i fredags..Jeg måtte lige se om der var blevet sat mere op. Det var der. I huset bor der en storfamilie, flere generationer bor sammen. Jeg fik en snak med dem, da de lige var ude for at se deres julelys efter. Sjældent har jeg mødt en sådan imødekommenhed og villighed til at fortælle. De er bare så glade for deres pynt, var dog kede af, at noget af pynten ud mod gaden, blev ødelagt af forbi passerende. "Vil du ikke om i haven og se?" og jo det ville jeg gerne...Jeg bryder mig stadig ikke så meget om denne slags pynt, men hatten af for deres engagement.

Vi trænger til at jule

Første søndag i Advent, Ditte skulle have sin gave. Et Flees-tæppe til det nye værelse. Hun har valgt at værelset skal holdes i sort, hvidt og grønt...mon der er flere adventsgaver i disse farver??
Her kan jeg da i fremtiden se forskellige dekorative "udstillinger"...lige nu lidt julelys i glas.
Kaptajn Vom er en af vores faste jule"gæster". Han er fra min fars hjem. Min farfar var støberiarbejder, fik stenlunger og åbnede så en kiosk i Odense. Fra denne kiosk forsørgede han en familie bestående af kone og 4 børn. I et familiejournal fra den tid, er kaptajnen klippet ud og samlet. Han hænger altid på vores juletræ, enten her i huset eller os min søster, når det er hos hende juleaften holdes. Jeg passer på ham i tiden mellem.
Vores julekalender er en anden fast tradition, et lys mere tændes hver dag. Det er lidt svært med julehygge nu huset i den grad er under ombygning. Alle vores julekasser er pakket væk, kun enkelte ting er pillet frem og sat op hist og pist, men det er ikke helt som det plejer at være. Men måske om 14 dage ser det hele anderledes ud....

vi håber

Endnu et skridt på vejen..

..eller måske endnu et trin på vejen til at vi er indflytningsklar...Her er tømreren ved at sætte trappen op til Jeppes værelse.
Han er tømrefirmaets trappemontørekspert.
Ingen adgang...Vores maler syntes lige der skal noget beskyttelse på trappetrinene, inden vi går op og ser til værelset.
I hverdagen er det stadigvæk ikke så slemt at bygge, i weekenderne er det knapt så sjovt. I ugens løb tager vi afsted på arbejde og i skole, men i weekenderne, hvor vi efterhånden gerne vil lave noget andet end at sidde i en stol og læse, strikke og småsove..da kan rastløsheden snart mærkes på os alle sammen. Vi længes gør vi, længes efter vores ting der er i de her 70 kasser.
Men lige om lidt...lige om lidt er det ovre, og så er det pludselig hverdag igen..
Inden vi ser os om
så....

Hvem er mon på nu

Hvem blev nr. 10.000?

Marianne var nummer 9999

Spændende...kan måske udløse en præmie...

og vedkommende var jo "på" mens jeg skrev indlægget.