29. dec. 2007

Noget nær en forbrydelse.

Et nyt strikketøj har sneget sig ind her i huset...Ditte så denne trøje, da vi var på juletur til Kalundborg. "Åh og ih og vil du ikke nok?"
"Nej det vil jeg ikke!"
Men hvad skete?, hvor blød var jeg? Så blød at jeg nu sidder her og strikker på en trøje der vist ligner den der forbrydelsestrøje...
Er det sjovt? Ja nu er det, men jeg har godt nok pillet op mange gange. Ditte har en størrelse der gør at hun ikke kan passe str. 12 år, men er for lille til en str. small. Så jeg regner og laver str. 12 år større. Jeg tror det går, maskeantallet skal bare gå op med 16 masker.
Egentlig var det meningen at jeg skulle i gang med at forberede den udstilling jeg skal have på Sorø Bibliotek til næste år, men da det først er i oktober, tænker jeg at der er jo tid nok
???
Men hvordan er det nu lige med tid....den har det jo med at gå---og det hurtigt.

27. dec. 2007

Vaskeanvisning......

...på USB-stik.... Hvis I ikke skulle vide det, så har jeg et (af mange, vil nogle måske sige) princip...ikke at se bukselommer og andre lommer efter inden bukser og andet med lommer smides i vaskemaskinen....Det var der en der blev meget meget meget ked af ( læs: Jeppe). For han havde ikke taget sit usb-stik op af lommen, inden han smed bukserne i vaskekurven.
Men til orientering kan følgende vaskeanvisning nu klistres på usb-stik
40 grader kulørtvask
tørring i to dage
og det virker igen
Var der en (læs:Jeppe) der var lettet
og en mor der kunne grine smørret
YES

Guldbryllup

2.juledag var vi inviteret til guldbryllup. Mine forældre havde på denne dag været gift i 50 år. Vi skulle bo på Kongebrogården, der ligger ved Middelfart. Et lækkert hotel, hvor vi overnattede til i dag.
Der var stadig pyntet op til jul, og der var rigtig flot.
Guldbryllupsparret serverede champagne og chips i deres suite, inden vi skulle spise en lækker tre retters menu.
Jeg nåede kun at fotografere desserten, en himmelsk pæredessert.
Vi havde et dejligt døgn her på hotellet, det kunne såmen godt blive en tradition, som min svoger Torben sagde...det kan vi kun tilslutte os:-)

26. dec. 2007

Hvor skal det fly dog hen?

Lørdag d. 23-12 kørte Ditte og jeg en tur til Slagelse. Vi skulle til Slagelse Flisecenter, hvor vi ville høre, hvordan vi skulle pleje vores nylagte klinker..Vi ankom i god tid, kun for at erfare,at der var lukket fra d.23-12 og at der først ville blive åbnet efter nytår. ØV ØV.
Men da vi så kørte retur, så vi dette fly...hvor mon det skal hen??
Så i stedet for at ærgre os over den lukkede butik, valgte vi at more os over det her fly, midt i Slagelse, hvor der ingen lufthavn er.
Den sande historie er noget med, at der er lavet bryghus i flyet, og at man kan leje sig ind.
Var vi nu ikke kørt afsted til flisecentret, havde vi jo ikke oplevet dette her.
Så intet er så skidt, at det ikke er godt for noget..
--

25. dec. 2007

Gaven blev hentet hjem.

Da traileren allerede var fuld, måtte der tænkes kreativt, for at tømme traileren var utænkeligt. Så Jeppe måtte op og hoppe ovenpå læsset...godt hans ben er ok igen. Af sted tog de, Jeppe og Eddie, for at hente bordtennisbordet. Godt at der var plads på Eddies arbejdsplads.
Hjemme igen, blev der tænkt og tænkt og kløet sig i håret inden de overgav sig...og fandt...
instruktionen frem...her i huset hedder det" Rigtige mænd, læser ikke instruktioner"....
Vi andre, af andet køn, kan jo kun ryste på hovedet, men lad dem nu....

Op kom bordet og Jeppe og Ditte tog den første dyst...hvem der vandt, skal jeg lade være usagt, men hun fik da en ny udfordre....
..Så helt tosset kan hun da ikke være, den der lillesøster????

Her vil vi vist få mange gode timer til at gå fremover?

Jeg havde ellers forsøgsvis sat min symaskine op, men det blev ikke til megen symaskinesyning, men pyt, det kommer nok.

Vi tog til juleaften.

Det var min kusine Neles "tur" til at lægge hus til juleaften. Så vi drog hjemmefra ved middagstid, nåede frem. Fik kaffe og Neles gode småkager. Så tog vi den ellers i omvendt rækkefølge...Dansede om træet, sang de to første og de to sidste vers af julesangene....Dog skulle alle vers synges af "Højt for træets grønne top". Hos os blev navnene i sangen jo på behørig vis byttet ud med navnene på de yngste i familien. Jeg må erkende at jeg ikke bliver byttet ud mere....
Et dejligt træ havde Neles svigerforældre givet til os, det var fragtet fra Langeland i ugens løb. Pyntet flot af Nele, Lucas og Cecilia. Melissa er endnu for lille til at deltage, så hun var på Danys arm.
Jeppe og Ditte blev begavet i rigt mål, her er det vist en videofilm, der studeres.. Senere i dag sættes Jeppes gave op...et bordtennisbord..så skal der kæmpes, skal der.
Efter gaveregn, gik vi i køkkenet (især Eddie) og gjorde ænder og steg klar. Inden længe kunne vi sætte os til et veldækket bord, og nyde den gode julemad, mens de mindste børn, da de var mætte, kunne sætte sig og lege med deres julegaver.
Endnu engang glædelig jul til jer alle, i dag skal der slappes af, ses på julegaver og måske tæves lidt kort, lidt bordtennis, eller tre på stribe. I det hele taget skal der ses på alle de gode gaver.
Tilfredshed over hele linien er der.

24. dec. 2007

Glædelig Jul

Så fik vi tændt alle 24 lys. Kan alle have en rigtig glædelig jul.

23. dec. 2007

Lillejuleaftens besøg

Så kom de....Jyderne...og de var så vældig velkomne....måske især den lille Christoffer....?
Nej alle og en hver var det så dejligt at se igen. Her har Majken, mine børns kusine, fået Christoffer i armene.... Han gik sandelig på skift rundt til os alle, og vi nød det.
Her sidder Jeppe blandt Christoffers stolte forældre, Camilla og Thorsten.
Her er Christoffer lige en lille smut hos oldefar, det er i øvrigt første gang de to ser hinanden. Tænk der er ca. 92 år imellem de to .... sikke en erfaring den ene har og den anden skal have...tankevækkende.
Sigrid er så god til det med små gode gaver. Denne gang fik vi tre engle lavet af en kunstner fra Ikast, der hedder Susanne Aas, hun laver kunst i glas og gerne med genbrug indblandet. Vingerne på englene er bobleplast. De er simpelthen skønne, mon ikke de kan hænge fremme langt ind i januar?
Tak til jyderne, at I ville køre på en endagstur til sjælland, vi gør gerne gengæld en anden gang.

Næsten færdige

blev vi. Vi skulle have været helt fædige med vores byggeri, det nåede vi ikke. Men vi blev så klar, at Jeppe kunne holde sit første Lan-party i et ½ år. Hyggede de sig? Det er der vist ingen tvivl om.
Ditte må vente lidt endnu, før hun kan have veninder på besøg, men det er vist værd at vente på. Eddie er gået i gang med at lakere gulve, så nu er det bare 2 gange lak tilbage, så kan også Ditte komme på plads.