07/02/2009

Nogle gange kan jeg undre mig...

...over mig selv altså..
Jeg ser mig selv som et nysgerrigt menneske, der gerne vil lære nyt..
Hvorfor? spørger jeg så lige
har jeg dog aldrig trykket på den mulighed der er, der nederst til venstre på indlægssiden?
Hvorfor har jeg aldrig tænkt på, at jeg selv kan bestemme udgivelsestidspunktet?
Hvorfor har jeg aldrig tænkt på, at jeg selv kan bestemme om der skal kommenteres?
Nå jeg kunne blive ved,
Men nu ved jeg det.
Tak for hjælpen til min kollega

06/02/2009

Jeg savner ham såmen allerede.

Vi er ferieramte hele banden.
Jeppe er for få minutter siden afhentet af en god kammerat og dennes forældre.
De skal til Italien
De skal stå på ski.
De skal hygge sig og have det sjovt i sneen.
De ønskes en rigtig god tur ( i bil ) derned og rigtig god fornøjelse.
Vi andre bliver hjemme og hygger og tager på ture i det ganske danske land..
Jeg savner ham såmen allerede ;-)

Bersærkergang...

Sammensætningen af sne og Peter....
..behøver vist ikke nærmere analysering...
Halløj hvor han morede sig.
Og jeg med for dens sags skyld..
Bare at betragte hans øre, er så sjovt.
Det er lige før han letter.

05/02/2009

Strikke hun mon stadig...konen?

jow jow..det gør hun da og hækler knapper. Opskriften på disse har jeg fundet hos Aalerusen.
Tak for den Julia :-)
Og knapperne skal bruges til min tredie FLS...denne gang strikket i det bareste ret...lidt kedeligt?
Tja....men trøjen med de røde knapper vil passe til mine røde sko :-)
Om lidt mangler jeg kun at sy knapperne i og skylle trøjen op...Ideen til de røde kanter har jeg tyvstjålet her

04/02/2009

Her er drillepinden....

Her er hun så, den dejlige kvinde, der driller mig med at sende fisk ganske anonymt...
Hende kender jeg fra Sy og Rens, hvor hun arbejder til dagligt...Jeg har den store glæde, at få lov til at arbejde sammen med hende og de øvrige kvinder fra den butik en gang imellem...
Fisken leger Fie stadig rigtig meget med, og til Helle kan jeg sige, at det er ganske almindeligt pudefyld der er kommet i ( tror jeg nok, men måske Kirsten kan korrigere?)

Der bliver drevet gæk med mig.

Den anonyme giver, driver gæk med mig...og det er ikke gækkebrevstid endnu..
Nu er fisken jo heller ikke et gækkebrev, men jeg gætter og gætter.
Mon jeg nogensinde finder ud af hvem giveren er?
Fie nyder sin fisk, det ses vist tydeligt.

Det er der da ingen ben i?

Eller det er der måske alligevel.

Der var en kommentar til dette indlæg...og jeg tænkte straks:" Så nu finder jeg ud af hvem der er der sender anonyme kommentarer...he he!"

Fisken lå så i postkassen i dag, jeg flåede brevet op...selvom der jo står at det er til Fie..

Men næ nej ingen afsender...så jeg ved stadig ikke hvem det er :-)

Men det er en lokal giver, for selv om der er frimærker på, så er de ikke stemplede med dato og hvad der ellers skal være stemplet med...

Det er lidt sjovt det her...Har måske en ide om hvem giveren er, men er ikke helt sikker..

Uanset hvad...

Så siger både Fie og jeg så mange tak..

03/02/2009

Besøg fra Vejle.

Inge og Lau kom forbi og de havde taget Asta med...Inges mor.
Inge lærte jeg at kende på Slagelse Sygehus i sin tid..
Og sin tid er tilbage i 1981-1983 ca...så det er et par dage siden.
Vi overrender ikke hinanden...men dejligt er det når hun så ringer og siger..
"Gir´ du lige en kop te?"
og ja da, selvfølgelig gør jeg da det...og vi er straks på bølgelængde.
I dag skulle Lau have nye briller, så et besøg hos optikeren (læs: Eddie) blev kombineret med et formiddagsbesøg her hos mig...
Mange ting skulle lige vendes, og Peter fik sig en god snak med Lau...de er nu gode venner de to.
Frisk er Inges mor også selvom hun da vist har rundet de 80 år...
Jeg kunne nu ønske at Vejle ikke lå så langt væk..
eller er det Sorø der ligger langt væk?

02/02/2009

Brøkregning.

Der er blevet tegnet og fortalt og forstået...
ligeligt fordelt mellem mor og datter..
Så er det straks værre med at kunne hjælpe når vi taler om matematik på 1.g niveau (øv)

Der lød en raslen...

..fra papirkurven...."Mus?" tænkte jeg.
"Hvad vil du?"tænkte Fie vist.
Frem fra dybet kom hun, med noget i sine poter...
"Slikpapir?" tænkte jeg.
Men næ nej, en lille kvist af noget grønt fra en plante.
Noget hun er så glad for,
vi mindre glade for.
Hvorfor denne plante kan gøre hende ellevild ved vi ikke..
Gør I?

01/02/2009

mappe 4, billede 4 (+1)


Madame og andre har allerede lagt deres billed nr.4 fra mappe nr.4 ud på bloggen.
Jeg forsøgte det samme, men måtte enten vælge at bøje reglen, eller undlade at deltage.
Billede 4 fra mappe 4 er et billede af kollegaer som ikke har givet deres accept til udgivelse, så derfor valgte jeg det billede der kom lige efter.
Et billede af Ditte, taget for nogle år siden på en dejlig ferie et eller andet skønt sted i Danmark.
Det fik så lige snakken i gang her i huset....hvor var det nu vi var?
Men uanset hvor vi var, husker vi, Ditte som gik der og var fordybet i gode tanker.

Oplysningstiden.

Efter dejlig mad på Sorøs nye spisested, drog vi ud i den oplyste by. Ned mod Akademiet gik vores første tur, hvor der på væggen var et kæmpe lysbillede.
Her var et telt, hvori Støvlet Kathrines Hus, et andet godt spisested solgte oksehalesuppe og anden god mad. Men vi var mætte og gik derfor forbi. Vores mål var Sorøs nye sciencecenter. Her skal Akademiets elever og gymnasieelver fra hele Danmark undervises. A.P.Møller fonden har doneret de 12o millioner kroner som byggeriet koster. Pladschefen viste os rundt og fortalte med stolthed i stemmen om byggeriets forskellige faser Han fortalte, at i indkvarteringshuset kan der bo 90 elever eller forskere afhængig af, hvad der foregår i sciencecenteret. Materialer af den bedste slags bliver der brugt, pladschefen var så glad for en gang i sit liv ikke hele tiden at skulle gå på kompromis med valget af byggematerialer. Jeg glæder mig til at se det, når det står helt færdigt til maj i år.
Videre drog vi i den kolde aften. Næste stop var Sorø Bibliotek, hvor der blev afholdt quiz. Formanden for Sorø Sportsråd mod Dagbladets redaktør. Det var ikke avisen der vandt. Redaktøren var ikke interesseret i billeddokumentation til mandagens avis ;-)
Så derfor kun billeder af tilskuerne...endnu en Mandagspige havde fået sin familie med i byen.
Ude igen skiltes vores veje...Jeppe og Ditte gik hjem. Eddie og jeg gik op mod vores torv. Her var der også leget med lyset. To bygninger lå badet i lys.
Her havde jeg en parkeringspille at læne fotografiapparatet op ad.
Ingen parkeringspiller foran vores tidligere (nu midlertidige) politistation. Men hvor var det dog flot. I Akademihaven var der stjernekikkerter, men desværre var det overskyet og derfor ingen mulighed for at se stjerner. I gymnastiksalen tilhørende Akademiet var Københavns Eksperimentarium til stede..Her var vi inde og fik lidt oplysning om forskellig form for lys.
En rigtig dejlig aften.